Project Description
Kaja
– Kaja er en sød, men også meget bestemt pige på 3,5 år. Hun er opkaldt efter Kaja, der er en af Vedanhjemmets mangeårige, trofaste støtter. Lille Kaja er meget stolt af at være opkaldt efter en voksen kvinde i Danmark, og når vi sender brugt tøj og andre ting fra Danmark til børnehjemmet, så er Kaja altid sikker på, at det hele er til hende fra Kaja i Danmark.
Kaja er født af en ung enlig mor, der desværre har fået en dom på næsten livstid. Kaja blev derfor bragt til børnehjemmet af politiet, da hun var ganske spæd. Kaja er fuld af energi og elsker at danse, men hun holder også meget af, når de voksne på børnehjemmet læser en historie højt. Kaja er så snaksaglig, at de andrebørn kalder hende for BBC.