TRYGHED OG FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN 

Vedanhjemmet for forældreløse børn er et børnehjem i byen Onitsha i den østlige del af Nigeria. Det er opkaldt efter Vera Sørensen og Daniel Ahamefule, der har viet deres liv til børnene.

Vera og Daniel er begge fra Nigeria, men bor i Danmark, hvor de begge arbejder som sygeplejersker. Vera og Daniel er så ofte som muligt på Vedanhjemmet, og når de er i Danmark er de dagligt i kontakt med børnehjemmet for at have føling med børnenes trivsel og hverdag.

Vera og Daniel arbejder i overensstemmelse med FN’s børnekonvention for, at alle børn har ”en naturlig ret til livet”, og for at ”sikre barnets overlevelse og udvikling”. Det gør de ved at tage børn til sig, der er blevet forladt og overladt til deres egen skæbne. På Vedanhjemmet får børnene tryghed og omsorg og frem for alt mulighed for skolegang og uddannelse. Målet er, at børnene kan bryde den onde cirkel og vokse op og blive helstøbte voksne, der kan forsørge sig selv.

Alle børn er født lige – og ethvert barn har ret til et trygt og værdigt liv uanset herkomst, ressourcer og evner. Det er dét fundament, Vedanhjemmet bygger på.

Vera • Stifter af Vedanhjemmet

VEDANHJEMMETS HISTORIE STARTEDE I 1986

Veras mor havde arbejdet som sygeplejerske i Tyskland og kom tilbage til Nigeria – et land hvor det var tabu at få tvillinger. Mange forældre til tvillinger efterlod den ene tvilling på gaden eller i bushen. Veras mor kunne ikke bære, at de uønskede tvillinger led så brutal en skæbne. Hun tog de forladte børn til sig og tog dem med hjem til sin egen lejlighed, hvor de boede sammen med hende.

Veras mor åbnede sit hjem for alle nødstedte børn. Nogle var fravalgte tvillinger, nogle var født udenfor ægteskab og nogle var handikappede. Alle havde de det tilfælles, at deres skæbne var et tabu i den nigerianske kultur. Med tiden kom der flere og flere børn til hendes private hjem, og Veras mor måtte sande, at den efterhånden store børneflok havde brug for større rammer. Derfor etablerede hun det børnehjem, som vi i dag kender som Vedanhjemmet.

I 2007 overtog Vera ansvaret for børnehjemmet, da hendes mor var blevet for gammel til at tage vare på alle børnene.  Da Vera mødte sin mand, Daniel blev han også involveret i børnehjemmet. Daniel og Vera betragter alle børnene på Vedanhjemmet som deres egne børn, og de synes det er utrolig vigtigt at videreføre Veras mors betydningsfulde livsværk.

Siden 2007 har Vera og Daniel stået finansiering til Vedanhjemmet og dedikerede faddere og bidragsydere.

Vi drømmer om…

Hos Vedanhjemmet drømmer vi om at få så mange sponsorer og faddere, at vi kan tilbyde børnene:

  • At alle vores børn kan komme i skole, så de trods deres svære start på livet kan få en god fremtid.

  • At ansætte mere personale med gode uddannelser til at sikre børnenes sundhed og udvikling.

  • At bygge et større børnehjem på sigt, så Vedanhjemmet fortsat kan have plads til at tage imod forladte børn.